Nyt 2594 m2 Campingcenter

3. maj 2019 - 17:10


HPH Totalbyg A/S har indgået aftale med Camping-specialisten.dk ApS, om opførelse af nyt Campingcenter i Silkeborg på i alt 2594 m2.

Bygningen indeholder udstilling, værksted, pladsværksted, vaskehal, kontor og velfærdsområde. Udover bygningen bliver anlagt ca. 5.900 m2 belægningsareal.

Camping-specialisten er med over 50 års erfaring en af Danmarks førende forhandlere af nye og brugte campingvogne samt campingudstyr.

Med eget værksted kan de udføre alle former for reparationer.

Bygningen opføres i totalentreprise og forventes færdig ved årsskiftet 2019/20.